Vi har reflekteret over ideen om evolution i lang tid, og mere og mere klarhed dukker frem, når vi forstår mere om evolution. Vi har allerede forstået det faktum, at det ikke er sjælen (karan sharir) og ikke kroppen (sthoola sharir), men de subtile legemer (sookshma sharir) som undergår evolution. Og vi har fire subtile legemer – chit, manas, buddhi og ahankar.

Blandt alle disse subtile kroppe, er chit den vigtigste ting vi fokuserer på – bevidstheden. Babuji sagde at hvis Gud skulle eksistere, måtte rummet først skabes, således at Han kunne komme i manifestation. På lignende måde har buddhi, manas og ahankar kun deres eksistens i bevidstheden. Bevidsthed (chit) er for de tre andre subtile kroppe, nemli buddhi, manas og ahankar, som rummet er for Gud, som et lærred er for en maler. I denne bevidsthed orkestreres de andre tre kroppes leg dagligt.

Hvordan tillader vi nu vores bevidsthed at ekspandere og udvikles? Der er ikke nok blot at ønske at bevidstheden udvides og udvikles. Metoden er blevet os givet, men vi må forstå, hvordan metoden bidrager til denne vitale evolution. Hvis vi først forstår det basale i metoden, da vil vi være i stand til at samarbejde mere med vore Mestre.

Når jeg vil styrke mine kropsmuskler på det fysiske plan, må jeg motionere min krop. Jeg kan ikke bruge mit sind til at udvikle mig på et fysisk plan. For at sindet kan udvikle bevidsthed, udvikles i bevidsthed, ekspandere i bevidstheden, så må jeg bruge hvad der hører til dette eksistens-plan. Først er der vigtigt at forstå at evolution af bevidstheden intet har med tilegnelse af viden at gøre. For det andet, bevidstheden i sig selv ekspanderer eller udvikles ikke, men den tager hjælp fra buddhi, manas og ahankar for at befri sig selv, for at udvide sig, for at udvikle sig.

___________________________________________________________________________________________________________

Bevidstheden i sig ekspanderer eller udvikles ikke, men den
tager hjælp fra buddhi, manas og ahankar for at befri sig
selv, for at udvide sig, for at udvikle sig.

___________________________________________________________________________________________________________

Hvorfor mediterer vi? For at regulere vores sind. Et ureguleret sind kan blive årsag til destruktion af ethvert individ, hvorimod et reguleret sind fremmer velvære og godhed. Så prøv blot at forstå, ”Hvorfor sindet?” og ”Hvorfor meditation?” og så vil du forstå at dette er hvordan det hjælper os med at udvikles.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hvordan vi mediterer bedre, for det har vi talt meget om, men jeg vil gerne fremhæve dette specifikke punkt, at med mindre og indtil vi mediterer rigtigt, med mindre og indtil vi regulerer vort sind ordentligt, vil vores bevidsthed ikke udvikles.

___________________________________________________________________________________________________________

Med mindre og indtil vi mediterer rigtigt,
med mindre og indtil vi regulerer vort sind
ordentligt, vil vores bevidsthed ikke udvikles.

___________________________________________________________________________________________________________

Konstant ihukommelse (constant remembrance), som er et biprodukt af veludført meditation, hjælper tilsvarende med at regulere sindet til et højere plan. Når vi eksperimenterer med os selv for at vedligeholde den indre tilstand, opretholde den indre forbindelse med giveren af tilstanden, opretholde vor forbindelse med tilstanden, så er det også et legetøj vores Mestre har givet os til at ekspandere bevidstheden. Derefter, når vi er i en tilstand af konstant ihukommelse, tillader vi ikke dette lærred at bliver ødelagt, da bevidstheden skal vedblive med at være dugfrisk. Den skal ikke have lov til at ødelægges af de mangfoldige indtryk vi danner. Lærredet skal forblive så rent som muligt, således at vores Skaber kan male, hvad han har lyst til at male, på vor bevidsthed.

Bevidstheden må forblive dugfrisk. Den skal ikke have lov til at ødelægges af de mangfoldige indtryk vi danner. Lærredet skal forblive så rent som muligt, således at vores Skaber kan male, hvad han har lyst til at male, på vor bevidsthed.

Som vi udvikler os, er det forventede resultat af intellektet, at det får lov at udvide sig eller udvikle sig til en tilstand af visdom. Der er stor forskel på en meget intellektuel person og en vis person, og her kommer vores bøn ved sengetid til god hjælp med at bevæge os fra blot og bar intelligens, blot intellekt, til visdom. Når vi angrer det forkerte vi har begået, og fast beslutter at, ”Jeg vil ikke gøre dette igen”, er det da ikke en vis beslutning? Men hvis vi bukker under og gør dumme fejl dag efter dag, time for time, så bliver vi ikke visere. Vi bliver først visere, når vi græder vores hjerte ud til Master og siger, ”Master, vær sød at hjælpe mig.” Det er visdom. Når vi udfører vores livs opgaver med denne holdning i hvert et øjeblik, da vil visdom simpelthen blomstre.

Visdom er at bruge alle vore evner bedst muligt. Visdom er at få maksimum output med minimum input. Visdom er at bruge alle vore evner bedst muligt. Visdom er at få maksimum output med minimum input. Med minimum handling vil vi gerne have maksimum resultat. Kun med et meditativt sind, kun med meditative handlinger i vort daglige liv, kan vi forvente at få gode resultater.

Det tredje aspekt er ego: des større ydmyghed, des mindre vil egoet gro vildt. Vore mestre, navnlig Lalaji Maharaj, lægger så meget vægt på akhlaq aspektet – karakter dannelse. For Lalaji var denne kvalitet så højt skattet, at han var ydmyg selv overfor et barn. Ydmyghed må opretholdes på enhver bekostning. I spøg delte jeg med nogen et af Babuji Maharajs citater, i hvilket han fortalte en eller anden, at der intet forkert er i at tænke man er storartet. Fortsæt og bevar denne idé dag ud og ind, ”Jeg er fantastisk”, men tænk altid at den anden person foran dig er endnu mere fantastisk.

Ego er som et sort hul. Det kan have det største tyngdekraft-træk på vor bevidsthed. Det vil ikke tillade bevidstheden at ekspandere. Lige som trækket fra jordens tyngdekraft ikke tillader os at falde ud i det grænseløse rum, således holder vort ego os, vores bevidsthed, forfærdeligt til sin kerne. Et eksempel på dette er den mest anti-evolutionære proces, hvor bevidstheden, idet den bliver absorberet ind i sig selv, til sin kerne, kan blive som en sten; den trækker sig sammen til sin kerne. Ved at tillade bevidstheden at ekspandere, ved at befri sig selv, afskære relationen med egoet ved at forfine det, blive mere og mere ydmyg, vil bevidstheden få lejlighed til at ekspandere uendeligt.

Ved at tillade bevidstheden at ekspandere, ved at befri sig selv, afskære relationen med egoet ved at forfine det, blive mere og mere ydmyg, vil bevidstheden få lejlighed til at ekspandere uendeligt.

Et andet aspekt af at træne bevidstheden eller blive bevidst om vor indre tilstand og den bevidsthed som trækker i vor opmærksomhed, er den følgende: som den gamle mand plejede at sige, ”Tilstanden taler til mig. Den er så intens at den taler til mig.” Hvordan gør vi tilstanden så intens, at den ikke kan undslippe vores opmærksomhed? Først må vi identificere den og gruble over tilstanden. Vi taler så meget om det, men nu må vi gøre det. Så prøv at skabe en mangfoldighed af tilstande i dig gennem forskellige bhavas; gennem forskellige holdninger overfor Master. Indtag forskellige attituder overfor Ham og se hvordan din tilstand ændres hele tiden. Og aflæs disse tilstande. Fokuser. Hver gang du går til en preceptor og tager en sitting, se hvordan tilstanden har forandret sig. Vi må virkelig involvere os i dette. Det er ikke, “Jeg tog min sitting, jeg har gjort mit arbejde,” eller ”Jeg har afsluttet min meditation, jeg har gjort min opgave.” Dette skal blive en 24/7 aktivitet på os selv. Vi må dykke dybt ned i dette. Opmærksomhed og bevidsthed må flyde ind sammen. Vi må være opmærksomme hele tiden, idet jeg citerer Babuji igen: som katten venter på musen, meget agtpågivende hele tiden. Samtidig tillader vi vores hjerte at overgive sig. Med sindet er vi så skarpe og opmærksomme, mens hjertet synker sammen i kærlighed, og venter på at følelser opstår.

Ligeledes i meditation, selv om vi tænker på Det Guddommelige Lys i hjertet, er det ikke nødvendigt at denne tanke skal forfølge os gennem hele meditationen. Tanken skal lade dig tilbage på et tidspunkt, således at objektet for din tanke kan føles i dit hjerte. Hvis øvelsen blot er at tænke hele vejen gennem meditationen, så får du hovedpine. Nogle abhyasier klager: ”Mit hoved bliver så tungt, mine øjne gør ondt,” og det er pga. dette. Anstrengelsen er at blive ved med at holde tanken, fordi definitionen siger at meditation handler om at holde tanken så længe som du kan.

I Sahaj Marg meditation bevæger vi os videre fra denne indledende tanke til at opløses i følelsen af Guddommeligt Lys. Du må føle tilstedeværelsen, og mens du føler denne tilstedeværelse forsvinder du langsomt. Egoet er væk, du er der end ikke til at erfare det.

I Sahaj Marg meditation bevæger vi os videre fra denne indledende tanke til at opløses i følelsen af Guddommeligt Lys. Du må føle tilstedeværelsen, og mens du føler denne tilstedeværelse, forsvinder du langsomt. Egoet er væk; du er der end ikke til at erfare det.

For nogle dage siden delte jeg et eksempel fra Babuji Maharaj’s liv, hvor Lord Krishna var rastløs efter at smelte sammen med Babuji Maharaj. Lalaji Maharaj var bange: ”Hvad vil der ske med min Ram Chandra, hvis Lord Krishna fusionerer med ham? Hans krop vil blive tilintetgjort, og hans bevidsthed vil ikke være i stand til at modstå så kraftfuld et væsen som Lord Krishna.” Så i det øjeblik Lord Krishnas hensigt blev ham åbenbaret, kommunikerede han straks til vores Babuji Maharaj og sagde, ”Vær forsigtig; vær på vagt! Han nedstiger, han vil forenes med dig.” Øjeblikkeligt spredte Babuji Maharaj sig ud i hele universet. Lord Krishna var i stand til at smelte sammen med Pujya Shri Babuji uden at forårsage nogen skade. Det var Babuji Maharaj’s visdom, som tillod ham at ekspandere sig selv uendeligt, således at sammensmeltningen af det Uendelige med ham var fuldkommen til Lord Krishnas tilfredshed.

Det var Babuji Maharaj’s visdom, som tillod ham at ekspandere sig selv uendeligt, således at sammensmeltningen af det Uendelige med ham var fuldkommen til Lord Krishnas tilfredshed.

For os, selv hvis vi modtager en lille dosis transmission, er vi væk. Vi nyder det og siger, ”Hvilken dejlig samadhi vi havde!” Er samadhi godt? Det er stof til eftertanke: nogen gange ja, andre gange nej. Det viser blot din svaghed, hvis du ser på det fra det perspektiv, at du bliver slået ud af en lille dosis transmission. Forestil dig hvad der sker, når Han smelter sammen med dig, hvad vil der ske med dig? Vil du blive tilintetgjort eller leve, ekspandere eller trække dig sammen? Så det er meget vigtigt at ekspandere til dette niveau af bevidsthed. Dette er kun muligt ved Guruens nåde, men Guruens nåde vil ikke virke med mindre og indtil vi forbereder os.

Forleden spurgte jeg jer ”Når transmissionen begynder at flyde, er transmissionen årsag eller virkning?” Og hvis årsag og virkning er den? Jeg mener, er transmissionen udløst af Mesteren som en årsag eller en virkning? Er det virkningen af en abhyasis hengivenhed eller er det Mesteren som får det til at ske? Nogen mennesker siger: ”Det er Mesteren som får transmissionen til at ske”, men min hidtidige erfaring viser det forholder sig anderledes. Det er naturligvis Mesterens opgave at transmittere, da han er kilden til transmissionen, men det begynder at fosse som et skybrud, når der er en værdigt trængende beholder (patra) foran ham. Når abhyasier har deres hjerter så åbne, når de har skabt et sådant vakuum, når de har forberedt sig så meget, så er det ikke længere en let byge, det bliver et skybrud.

Nogen mennesker siger: ”Det er Mesteren som får transmissionen til at ske”, men min hidtidige erfaring viser det forholder sig anderledes. Det er naturligvis Mesterens opgave at transmittere, da han er kilden til transmissionen, men det begynder at fosse som et skybrud, når der er en værdigt trængende beholder (patra) foran ham.

For at komme tilbage til bevidstheden: bevidsthed, opmærksomhed og tilstand er på en måde synonyme for mig på ét niveau, når man ser fra et praktisk perspektiv. Lad os sige at jeg har en bestemt sindstilstand, og jeg er klar over at tilstanden er så god. Jeg går ud for at arbejde efter meditationen. Det er ikke kun om at holde tilstanden: jeg må være i stand til at udstråle den tilstand med vilje, bevidst, og med den overbevisning at hvor jeg end går hen, vil den sprede sin duft af sig selv. Det er derfor vi har denne sankalpa bøn: ”Alt omkring mig er absorberet i Guddommelig ihukommelse.”

Så efter meditation, tænk et stykke tid at ”Tilstanden som er i mig er også udenfor mig; alt rundt om mig er absorberet i en lignende tilstand. Når jeg ser på folk, eller taler til dem, eller lytter til dem, eller der ikke sker noget og jeg er stille, lad denne tilstand spredes overalt, ikke kun her, men lad bevidstheden ekspandere overalt hvor den kan gå.”

Meditation handler ikke altsammen om at blive passiv. Vi må følge op på dette på en meditativ måde, men på en meget aktiv måde; meditativ aktiv. Indre ligevægt må der være, men denne ligevægt må blive dynamisk. Ligevægt er ikke den eneste tilstand. Hvilken tilstand der end kommer til os, må den flyde over gennem os. Den må blive dynamisk og røre andre.

Der er så mange muligheder gennem Sahaj Marg. Enhver begrænsning vi sætter vil være pga. os selv, idet vi er blevet byrden af vore egne synspunkter.

Indre ligevægt må der være, men denne ligevægt må blive dynamisk. Ligevægt er ikke den eneste tilstand. Hvilken tilstand der end kommer til os, må den flyde over gennem os. Den må blive dynamisk og røre andre.

Denne artikel er et sammendrag af to taler givet af Kamlesh D. Patel på Babuji Memorial Ashram i Manapakkam. Den første blev holdt 8. November 2015 i Auditoriet for nye preceptorer, og den anden blev holdt 10. November 2015 på Dewali, i Meditationshallen til alle abhyasis. Teksten er redigeret for publikation.

 

X