Meditation defineres ofte som at tænke kontinuerligt på et tankeobjekt. Imidlertid bliver vi ofte hængende ved den definition, og går glip af meditationens virkelige formål. Meditation må afsløre den sande natur af det objekt vi mediterer på. En sådan åbenbaring kommer ikke som tanke, men som følelse. Derfor er meditation en proces, i hvilken vi skifter fra at tænke til at føle. Det er en rejse fra sindets kompleksitet til hjertets enkelthed. Det er af denne årsag at de fleste meditations-metoder involverer hjertet.

Selvom vi let kan huske et billede eller en ide, så er det svært at genkalde sig en følelse. Har du nogensinde prøvet at genkalde dig smagen af et måltid du fik for længe siden? Du kan måske levende huske stedet hvor du spiste. Du kan måske endda huske dets atmosfære, men selve smagen af maden kan aldrig hentes frem. Hvorfor? Det er fordi følelse altid er i det tilstedeværende, i nuet. Derfor, kan vi ikke være lykkelige ved følelsen af en god meditation for evigheder siden. Selvfølgelig, erindringen om en stor åbenbaring i meditation er god, men det svarer til en, der får jackpot én gang i livet og er tigger for evig. Den følelse vi får i meditation må blive en permanent affære.

Dog, selv følelse har sin begrænsning. Hjertet er aldrig i sandhed tilfredsstillet af følelse. På et tidspunkt bliver følelsen en byrde, hvad enten det er følelsen af behag, af glæde, eller selv af lyksalighed. Følelser er svære at have med at gøre. I sand meditation, bevæger vi os ind i absolut intethed, fuldstændig blottet for erfaring.

Hvis du gransker bevidstheden, vil du opdage at den har mangfoldige tilstande, ligesom vand har forskellige tilstande. Vi har den vågne tilstand, i hvilken vi interagerer med verden. Bevidstheden hos en person, hvis opmærksomhed kun er fokuseret udadtil, opfatter i overensstemmelse hermed kun den ydre verden. Når vi sover, går vi ind i drømmebevidstheden, og i dyb søvn, går vores bevidsthed meget dybt. I meditation bevæger vores bevidsthed sig imod det allerinderste Selv, som er vores eksistens kerne. Som vi passerer gennem de forskellige meditationstilstande, kommer vi ind i en speciel bevidsthedstilstand, hvor vi på én gang er i dybden af vores væren, mens vi samtidigt er opmærksomme på tingene omkring os.

Én der i sandhed søger Virkeligheden, er, skønt han eller hun mediterer indvendigt, også meditativt aktiv i den verdslige forståelse af ordet. Modsætningen mellem tiltrækningen mod Selvet indeni og trækket fra vores opmærksomhed mod dets ydre periferi er kun gyldig så længe som der ikke er nogen altomfattende meditativ tilstand som udstrækker sig til alle bevidsthedstilstande, enten vågen, mediterende eller sovende. En person i en sådan udvidet bevidsthedstilstand er ude af stand til at differentiere mellem verdslig og spirituel aktivitet, alt bliver gjort i en rent meditativ tilstand.

X