Organisation, økonomi og historie

Organisation, økonomi og historie

Organisation

Heartfulness i Danmark er en del af en global forening ’Heartfulness Meditation, der har sit hovedsæde i Hyderabad, Telangana, Indien.

Foreningen er repræsenteret i mere end 160 lande verden over, mere end 10 mill praktiserende – de fleste i Indien og ca 18.000 Heartfulness trænere, der står til rådighed for alle, der er interesserede i personlig og spirituel udvikling

Heartfulness Danmark er registreret som en Forening med et Almennyttigt Formål.

Foreningen er desuden akkrediteret som NGO hos FN’s Department of Global Communications (DGC) 

Foreningens arbejde er i høj grad kørt af frivillige, der kører vores Heartspots og centre rundt omkring i landet.

Økonomi

Foreningens økonomi er i høj grad baseret på frivillige donationer. 

Fordi vi er organiseret som en almennytting forening, kan donationer trækkes fra på skatteopgørelsen. Hvis organisationen har dit personnummer, bliver donationer oplyst til Skat, og du får automatisk et skattefradrag.

Ud over det afholder vi året igennem spirituelle seminarer for vores medlemmer på vores meditationscenter Vrads Sande, hvor vi også tilbyder yoga- og meditationsretreats.

Vi har også et salg af Heartfulness bøger, som genererer et overskud.

Heartfulness' historie

Heartfulnessmetoden opstod i slutningen af 1800-tallet i en lille by kaldet Fatehgarh ved Ganges-floden i det nordlige Indien. 

Den dengang glemte yogiske og transformerende teknik Transmission (på sanskrit pranahuti) blev genopdaget af Ram Chandra  af Fatehgarh, som udviklede metoden, der gjorde det let for mennesker at have en spirituel praksis, samtidig med at man kunne leve et almindeligt familie- og arbejdsliv.

Lalaji fortsatte med at forenkle et sæt grundlæggende meditative teknikker til et system, der var egnet til det moderne livs behov. Han fjernede alle unødvendige ritualer og kulturelle overbevisninger, så alle uanset køn, race og religiøs baggrund kan benytte det. Han trænede mange tilhængere i løbet af sin levetid, og blandt dem var Ram Chandra fra Shahjahanpur, kendt af mange som Babuji. 

I 1945 blev Babuji Lalajis efterfølger i arbejdet med at træne og overføre Heartfulness-metoden til et voksende antal tilhængere.

I juli 1945 grundlagde Babuji den første Heartfulness-organisation i Indien – en nonprofitorganisation til gavn for alle mennesker over hele verden. 

Babuji begyndte derefter at rejse omfattende, først inden for Indien og derefter uden for landets grænser, hvor han introducerede folk til metoden i Europa, Nordamerika, Sydafrika og Sydøstasien. 

Han blev ledsaget og støttet på sine rejser af Parthasarathi Rajagopalachari, kendt som Chariji, som blev Babujis efterfølger i 1983. 

Charijis fortsatte en bemærkelsesværdig udvidelse af Heartfulness-bevægelsen over hele verden. Hans omfattende rejseaktivitet i både Indien, Europa og resten af verden var medvirkende til, at der blev oprettet centre og ashramer mange steder og han udviklede også programmer for skoler, stipendieprogrammer, forskningsfaciliteter, gratis sundhedsklinikker og et partnerskab med FN's Department of Public Information (UN DPI). 

Kamlesh Patel, kendt som Daaji, blev Charijis efterfølger i december 2014. 

Daaji startede med sin egen praksis i 1976 under Babuji og havde efterfølgende mange ansvarsfulde roller i organisationen i Indien, USA, Oceanien og Afrika, før han blev Heartfulness-guide. 

Daaji er gift og har to sønner og tre børnebørn. I tredive år var han forretningsmand i New York City, hvor han udviklede en apotekerkæde. Han er en produktiv taler og et forbillede for alle, der søger at udvikle sin bevidsthed. 

Han har stort fokus på især på unge mennesker, uddannelse, bæredygtighed, yoga for kroppen og Heartfulness Communication – alt sammen emner der er med til at skabe gode afbalancerede liv. Under hans vejledning er der nu millioner af Heartfulness-udøvere over hele verden.